Jordsans – Soloudstilling på Form/Design Center i samarbejde med Malmö Konstmuseum
26 april - 8 juni
I samarbejde med Form/Design Center og Malmö Konstmuseum byder Jordens Hus velkommen til Jordsans.
Jordsans er et begreb under tilblivelse, en ny disciplin i færd med at blive grundlagt. En krydspollinering mellem felterne kunst, videnskab og jordbrug. Det kræver et møde mellem nye og gamle metoder, redskaber og ritualer.
Intet i verden er uden jordforbindelse. Dog er det svært at erfare denne dybe forbundenhed. Men det er nødvendigt i en fremtid hvor den levende jord er under pres. Derfor har kunstner Maria Viftrup skabt projektet Jordsans i samarbejde med foreningen Jordens Hus.
Fundamentet for udstillingen blev udviklet på tre tværfaglige workshops for nordiske forskere, jordbrugere og kunstnere. De var inviteret til at dele viden, metoder og sanseoplevelser med hinanden. Vi kalder deltagerne på disse eksperimentdage for ’Professionelle Jordsansere’.
Med Maria Viftrups undersøgende tilgang til naturen fokuserer vi på den magiske verden, der er lige under vores fødder. Viftrups værk er et, man kan gå på opdagelse i. Det er et sanseligt værk, hvor den aktive beskuer inddrages og gennem interaktion bliver medskaber af værket og bidrager til at folde jordens kompleksitet ud. Jordsans er et møde og en udveksling mellem kunst, videnskab, jordbrug, materialer og mennesker.
Jordsans er udviklet af kunstner Maria Viftrup (DK) og foreningen Jordens Hus (DK)
UDSTILLINGEN ER STØTTET AF
Projektet er generøst støttet af Nordic Council of Ministers’ Culture and Art Programme, Nordisk Kulturfond og Statens Kunstfond.
Tak til De Første Jordsansere, som har bidraget med viden, metoder og inspiration:
Fra DK: Line Kjær, Nynne Hoe, Gry Worre Hallberg, Paul Henning Krogh, Sanda Villumsen, Rune Fjord, Sophie Dupont, Sidsel Esther Ejrnæs, Peter Jørgensen og Jens-Otto Andersen
Fra NO: Annike Flo, Eli Maria Lundgaard, Elise Mathilde Malik, Hilde Methi, Håkon Mella, Jomy Joseph, Kirsten Marthinsen), Linda Jolly, Nora Sørensen Vaage, Randy Gunnar Bomann-Lange, Silje Kolltveit, Svartjord (Yola Maria Tsolis og Mari Østby Kjøll)
Fra SE: Ebba-Maria Olson, Elise Aldén, Lena Håkansson, Malin Lobell, Petra Lilja, Sofie Lindström, Håkan Wallander
Også stor tak til:
Kurator: Sissel Fuglsang-Smidt
NOBA team: Elise Mathilde Malik, Nora Sørensen Vaage, Eli Skatvedt og resten af teamet.
Udstillingsinteriør: Frederik Gustav
Komponist: Aske Øland
Grafisk identitet: Re-public
Produktionsassistent: Helle Viftrup
Fotografer: Jeppe Michael / Inspire To Action / Martin Kristensen
Videoproduktion: Philip Jørgensen